En stor del af december måned foregår med hygge foran fjernsynet. Med så mange gode julekalender tv-serier og fantastiske julefilm, er det for mange familier en tradition at samles foran skærmen. De mest populære julefilm kan man se igen og igen, og det er lige hyggeligt og magisk hvert eneste år. Herunder har du tre bud på de mest populære julefilm for både store og små.

Love Actually

Mange vil nok mene, at det ikke kan blive jul uden at have set Love Actually. Filmen er en engelsk komedie film med store navne såsom Hugh Grant, Alan Rickman, Emma Thompson, Liam Neeson og mange flere. Man bliver inkluderet i flere liv på en gang, der til sidst alle sammen bliver kombineret. Den søde fortælling om kærlighed, jul, forelskelse og venskab får det til at boble med lykke hos de fleste mennesker, og den bliver aldrig kedelig at se. Hvis du ikke allerede har anskaffet dig den på DVD, kan du her se hvor du kan finde den på nettet.

The Holiday

To fremmede kvinder har brug for ferie og en pause fra deres liv, og bytter derfor hus i hhv. England og Los Angeles. De bliver inkluderet i hinandens liv, møder hinandens venner og familier. Filmen er en sød fortælling om hvad der sker når man ryster posen, og havner et nyt sted, selvom det bare er for en stund.

Home Alone (både 1 og 2)

Kevin bliver ved et uheld efterladt af sin familie, og må derfor klare tingene selv. Da to indbrudstyve prøver at gøre livet surt for ham, må han tage sagen i egen hånd. Denne populære julefilm er en klassiker for både voksne og børn. Den er på ingen måde uhyggelig, men derimod rigtig sjov, og kan derfor også ses af de helt små. Home Alone er helt sikkert en klassiker i de fleste hjem, og det kan næsten ikke blive jul uden at man har set filmene!